|
RC Betonvarer er på markedet med et fleksibelt elementsystem, der er særligt egnet til underjordiske konstruktioner. Elementsystemet medfører reduceret udførelsestid og optimerede arbejdsprocesser i forhold til traditionelle løsninger. Elementsystemet er fleksibelt og har mange anvendelsesmuligheder. Løsningerne tilpasses den enkelte kundes ønsker og vi tilbyder kompetent rådgivning omkring valg af løsninger samt optimering af kvalitet, drift, arbejdsmiljø, sikkerhed og totaløkonomi.
Hvad kan det nye elementsystem bruges til?
Det nye system er opbygget af kasseformede elementer udformet som enten bund-, mellem- eller topsektioner. Størrelse og højde af elementerne tilpasses det aktuelle projekt. Box-elementerne har en lang række anvendelsesmuligheder, og herunder gives et par eksempler.
|
Pumpestationer
Pumpestationerne leveres fra fabrik med epoxymalede vægge og skridsikkert epoxymalet gulv. Dæk er udført med isolering og underside af træbetonplader for reducering af kondensdannelse og støj. Alle huller for rørføringer er udført fra fabrik og pumpestationen kan leveres med supplerende udvendig fugtisolering efter kundens ønske. Kun adgangsluger er synlige efter pumpestationen er færdiggjort og er derfor sikret for grundvand i terrænniveau.
|
Byggegruber
De nye Boxelementer kan med fordel anvendes som byggegruber/skakte i forbindelse med kloakrenovering og No-dig opgaver. De kan leveres med et specielt skær således, at skakten langsomt glider ned efterhånden som der udgraves i skakten. På denne måde fungerer skakten som alternativ til gravekasse eller spuns. Samtidig minimeres arbejdsarealet, hvilket ofte er en stor fordel ved kloakrenoveringsopgaver i byområder. Hvor der er grundvand kan udgravningen udføres under vandspejlet og bunden i gruben udstøbes i undervandsbeton inden gruben tømmes, hvorved grundvandssænkning kan undgås. Box-elementerne kan leveres med udsparinger og rørtilslutninger således at entreprenørens arbejdsgang optimeres. Skakten som opbygges af Box-elementerne er blivende konstruktion og udnyttes efterfølgende som brønd, overløbsbygværk o.l.
|
|
|
|
8. juni 2010 |
|
|
Fredag den 4. juni deltog RC på Spildevandsteknisk F...
|
|
6. april 2010 |
|
|
Går du og drømmer om at bygge nyt hus? Så ...
|
|
27. januar 2010 |
|
|
En af de varmeste nyheder denne vinter er offentliggø...
|
|
29. september 2009 |
|
|
I samarbejde med en af vore kunder har vi udviklet en ny ...
|
|
10. november 2008 |
|
|
Dette trappetrin har en knækket front så det pa...
|
|
|