Armerede betonsøjler

Vi har en mindre produktion af armerede betonsøjler, til anvendelse overalt i byggeriet. Vores armerede betonsøjler kan leveres, både som runde og firkantet. Vi har et standardprogram, som altid vil være det billigste at vælge ud fra, men vi kan naturligvis også lave en tilpasset løsning til dig.
Kontakt en af vores dygtige projektledere i konstruktionsafdelingen, for at høre hvilke muligheder vi har for at hjælpe dig.

De firkantede betonsøjler støbes liggende i enten stål eller træ forme. Det betyder at 3 af siderne støbes glat mod formside, og opsiden udføres enten afrettet, pudset eller glittet. Højden på vores firkantede betonsøjler er kun begrænset i forhold til transport og håndtering.

De runde betonsøjler støbes lodret i hele paprør. Derfor kan de leveres uden mærker fra støbeformen, på de synlige “sider”. Højden på de runde søjler begrænses af frihøjden under kranerne i vores produktion, hvilket på nuværende tidspunkt er 6 meter.

Betonsøjlerne kan naturligvis udføres med diverse indstøbningsdele og udsparinger.

 

Faktaboks

Standard størrelser firkantet søjler: 200x200mm, 240x240mm, 300x300mm, 360x360mm 420x420mm og 480x480mm
Standard størrelser runde søjler: Ø240, Ø300, Ø360, Ø400 og Ø500mm
Miljøklasse: passiv, moderat, aggressiv eller ekstra aggressiv.
Overflader udføres i henhold til
BIPS publikation nr. A24.

Søjler: BO22/BO23

Bjælker: BO22/BO23

Ring på 86 65 80 55 - eller skriv til tilbud@rc.dk. Du kan også udfylde nedenstående formular for at sende en besked til os.
Bemærk at vi ikke har salg direkte til private.