Overfladebehandling

Letklinkerblokke bør altid beskyttes mod vind og vejr, enten ved maling, tyndpuds eller glat puds.

Udvendig overfladebehandling

Både ved maling direkte på blokkene og udenpå en evt. pudsning, er det en god idé at anvende en diffusionsåben maling, eksempelvis en cement baseret maling. Den diffusions-åbne maling sikrer, at en evt. fugtophobning i konstruktionen, f.eks. fra konstruktionsperioden, kan fordampe gennem væggens overflade.

Indvendig overfladebehandling

Hvor der ønskes opsat tapet eller ligende, vil det bedste være at lave en glat puds, der afsluttes med enten spartling eller tyndpuds alt efter, hvor store ujævnheder tapetet/malerbehanlingen kan optage.

Der kan også vælges at lave en filtsning (fejlagtig kendt som vandskuring). Filtsningen giver en overflade, hvor blokkene tydelig kan ses igennem.

Et alternativ til de gængse overfladebehandlinger er strukturpuds, hvilket kan give et meget eksklusivt look til væggene.

Tyndpuds

Ved en tyndpuds behandling kan store dele af underlagets karakter stadig ses gennem pudset.

Overfladebehandlingen kan udføres som berapning, filtsning, vand-, og sækkeskuring.

Berapning

Ved berapning som tyndpuds, påføres vægfladen et ca. 3 mm tykt lag mørtel. Laget jævnes let, så der ikke er for store ujævnheder. Det nu afrettede pudslag kostes nu over med en kost. Kostens bevægelser bestemmer, hvor meget struktur pudset vil få:

  • Meget struktur – Kosten føres på kryds og tværs.
  • Nogen struktur – Kosten føres i begge retninger, enten vandret eller lodret.
  • Fin stuktur – Kosten føres kun i en retning.

Skuring

Fremgangsmåden for de forskellige typer af “skuring” er nogenlunde den samme. Væggen påføres et tyndt lag mørtel med et stålbræt. Herefter bruges kanten af stålbrættet til at skrabe mørtellaget helt plan og tynd (!pas på ikke at skrab alt mørtlen af igen). Herefter anvendes en af følgende tekniker:

  • Filtsning
    Ved filtsning anvendes et filtsbræt, som er et bræt med en svamp på. Filtsbrættet dyppes i vand og føres rundt op væggen. Det er vigtig, at mørtlen på væggen er forholdsvis tør inden filtsningen påbegyndes. Filtsningen forsætter til mørtellaget er helt glat. Hvis der kommer mange spor efter filtsbrættet, kan det skyldes, at mørt-len er blevet for våd. I sådanne tilfælde skal man vente med at køre over området igen, indtil det er blevet mere tør.
  • Vandskuring
    Vandskuring foregår med en våd mursten, der skures rundt på væggen. Ideen med at anvende en mursten er, at den nærmest sliber overfladen glat således, at der ikke forekommer store fremspring fra underlaget.
  • Sækkeskuring
    Som navnet antyder anvendes en sæk, helst en lærredssæk. Sækkeskuring giver en mere rå overflade end de to andre nævnte skurings former.

Glat puds

Glat puds er nok den form for puds, de fleste kender bedst og med god grund, da der nærmest ikke findes et hus, hvor der ikke er brugt denne form for puds. Ved glat puds dækkes vægfladen med et lag mørtel med en tykkelse på ca. 10mm.

For at sikre en god vedhæftning på blokkene, er det en god ide at kaste et lag grovpuds på først. Dette kan gøres med en murske og en ekstra tynd mørtelblanding. Udkastningen skal have lov til at hærde helt op, inden der pudses udenpå.

Er der tale om større arealer, der skal pudses, kan det være en god ide at anvende sprøjtepuds. Det er hurtigere, og sparer det krævende arbejde med at trække mørtellen på med pudsbræt. Metoden med sprøjtepuds kræver, at man har et specialværktøj til opgaven. Der skal bruges en såkaldt sprøjtepudse

Den nemmeste måde at pudse på er at lave en lodret stribe, en såkaldt leder, i begge sider af væggen. Disse to striber skal afrettes til fuldstændig lod. Ved store vægflader kan det være en god ide at opdele væggen i felter med en bredde på 3-4 meter. Efter lederne er gjort klar, trækkes der mørtel på væggen mellem de to ledere. Det er her vigtig, at der ikke trækkes for meget mørtel på, da det vil besværliggøre aftrækningen unødvendig. Det vil i stedet være bedre at lægge mere mørtel på efter første aftrækning. Til aftrækning anvendes enten en aluminiums skinne (også kaldt retholt) eller en helt lige forskallingsbræt. Aftrækningen sker ved, at man trækker aftrækker skinnen nede fra og op (aldrig omvendt). Det er vigtig, at man er opmærksom på, ikke at skrabe i lederne. Man bliver ved med at aftrække, indtil skinnen kører på lederne hele vejen. Det kan være nødvendig at lægge mere mørtel på stedvis. Når væggen er afrettet, anvendes et pudsbræt til at lukke overfladen. Pudsbrættet holdes med begge hænder og føres i cirkler, indtil overfladen på mørtellaget er helt jævn og “lukket”. En vigtig ting, når der anvendes pudsbræt er, at der lægges et jævnt pres på hele brættet.

Der kan vælges at give et lag tyndpuds uden på pudslaget. Herved får man en meget glat overflade, der i de fleste tilfælde vil være klar til opsætning af tapet, uden yderligere spartling.

Ring på 86 65 80 55 - eller skriv til tilbud@rc.dk. Du kan også udfylde nedenstående formular for at sende en besked til os.
Bemærk at vi ikke har salg direkte til private.